Workshops for kajakroere

Fridykker workshops for kajakroere


I vores fridykkerworkshops for kajakroere arbejder vi med åndedræts- og fridykkerteknikker til at finde tryghed og glæde ved rummet under kajakken. For mange roere er det en udfordring at lave redningsøvelser og /eller rul, og tanken om enten at kæntre med kajakken eller sidde fast i cockpittet med hovedet ned af, kan begrænse både glæden ved at ro kajak og udviklingen af roteknikker. For øvede og sikre roere kan fridykkerøvelser give endnu større sikkerhed og udvide mulighederne for teknisk udvikling.


Vi har efterhånden været vidt omkring i landet, og i 5 - 6 kajakklubber er det blevet en fast tradition at gennemføre fridykkerworkshops en eller to gange om året i klubbernes svømmehalstid. Se anbefalinger længere nede på siden.


I år inviterer vi deltagere fra de mange workshops i svømmehal til at prøve kræfter med fridykkerteknikker på åbent vand. Vi har udviklet et koncept som både omfatter øvelser med kajak og neddykning ved bøje, og er også ved at forberede et koldtvandskursus. Vi glæder os. Se infoboks til højre for oplysninger om tid og sted.








Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger på vores kurser - oftest under den efterfølgende evaluering after kurset men også enkelte skriftlige efter at oplevelserne har bundfældet hos den enkelte kursist.

I nedenstående har vi samlet noget af det sammen - vi er stolte og taknemmelige :-)

Lidt tilbagemeldinger


"Jeg deltog i kurset for at blive mere tryg, når jeg får hovedet under vand. Kurset var super.

Åndedrætsøvelserne var fremmede for mig, men de virkede virkelig beroligende.

Det var stort at kunne holde hovedet under vand i lang tid! ( 1.5 min var lang tid for mig)

og svømme under vandet. 

Jeg synes, at kurset er relevant for alle, der ønsker at ro kajak og derfor anbefaler jeg det gerne."


"Jeg var rigtig glad for at have meldt mig til kurset: Fridykning for Kajakroere.

Den medsendte video introducerede mig for nogle vejrtrækningsøvelser, som jeg ikke havde mødt før, og de hjalp mig på vej.

Den største oplevelse var helt sikkert, at jeg fik flyttet nogle grænser med hensyn til det at " vende bunden i vejret ", holde vejret og svømme en pæn distance med blylodder på kroppen under vandet.

instruktørerne var utrolig behagelige og meget rolige og opmuntrende, hvis man ikke lige syntes, at man kunne klare opgaven.

Jeg vil helt sikkert anbefale kurset til andre."


FRIDYKKER WORKSHOPS FOR KAJAKROERE I POOL


Kursuspriser:


Fyn 5400,-


Jylland 5700,-


Sjælland 6100,-


Kajakklubber eller grupper (max 18 personer), der ønsker en workshop i svømmehal kan med fordel selv stå for booking og betaling for den lokale svømmehal.


Kontaktinfo og booking: 

ohavsporten@ohavsporten.dk eller

Tlf.: +4520671905 / +4525823487


Din garanti for sikkerheden på vandet


Generelle betingelser


FRIDYKKER WORKSHOPS FOR KAJAKROERE PÅ ÅBENT VAND

2020


Datoer er snart på plads





Kursuspris: 600,-


Hvis I selv kan stille med en gruppe på 4+ personer, tilrettelægger vi gerne et kursus på et andet tidspunkt og/eller andet sted.


Kontaktinfo og booking: 

ohavsporten@ohavsporten.dk eller

Tlf.: +4525823487 / +4520671905


Din garanti for sikkerheden på vandet


Generelle betingelser

Copyright © All Rights Reserved · Øhavsporten · Sydfyn · CVR-nr. 33412150 · Tlf.: +45206 71905 · +45258 23487 · Mail: ohavsporten@ohavsporten.dk